Månedens SPOT – September

Fem unge mænd fra Århus, Silkeborg og Viborg, har de sidste otte måneder produceret musik sammen. Lyrisk og genremæssigt peger numrene i utrolig mange retninger, men det fungerer godt, og de er enige om at det fedt at spille musik sammen!

marvins_mindspot

Et musikalsk kreativt projekt
I en lejlighed i det centrale Århus sidder fem drenge. De ryger smøger og drikker kaffe. Ironiske kommentarer flyver gennem luften, men sammenholdet mellem dem, er ikke til at tage fejl af. I December 2008 havde ’The Marvins’ deres første øver, og fra start fungerede de fem musikere godt sammen. Selvommusikken hurtigt kom til at svinge, var de noget uenige om hvilken form og udtryk musikken skulle have. Jonathan Boysen erindrer: ”Jeg måtte skære igennem.Nogle af de andre drenge ville gerne spille hardcore hiphop, men jeg var synes ikke det var vores stil. Vi skulle have musikken i højsædet!” Siden da har detværet et enormt vigtigt princip for bandet, at musikken skal vise, at de er gode musikere. Malte Emil uddyber: ”Musikken skal ikke bare underbygge rappen. Vi skal alle komme med inputs, så det færdige produkt bliver mere nuanceret” The Marvins sigter ikke efter at lyde som klassiskhiphop, reggae eller balkan.De sigter efter at lyde som The Marvins.

Af de ca. femten numre bandet har produceret er der ifølge Jonathan få der minder om hinanden. Selvom om det risikerer at forvirre publikum, er den kreative proces vigtig, mener Malte Emil: ”Selvfølgelig skal vi finde vores egne ben at stå på, men den kreative proces på vej derhen er spændende, og det giver også et mere gennemarbejdet og nuanceret produkt til slut.”

Lyrik skal komme fra hjertet
Det er primært Marvin Till der skriver teksterne i bandet. Teksterne ”Facaden er kastet bort”, ”I tænker kun på jeres rygte” og ” Soldat i krig”, har alle sammen en klar kommentar til deres omverden, mens nogen af de andre tekster har et mindre progressivt indhold. Får Marvin er det ikke afgørende at skrive tekster der alle bevæger sig indenfor det samme emne, han forklarer: ”Jeg skriver hvad der falder mig ind, jeg skriver om det der er relevant for mig, og på den måde håber jeg det bliver relevant for andre”. At det virker rigtig godt, fik bandet bekræftet da de spillede til en mindre musikfestival i Kasted nord for Århus. Folk havde lyttet til musikken på bandbase/myspace, og kunne synge med under koncerten!”
Marvin understreger at det hverken er et mål, at skrive sing a long sange eller tekster med et ekstremt indviklet indhold. Så længe man lader kreativiteten styrer, skal man tro på det virker.

Livekoncerter skal være en FEST!
Marvin Till: ”Folk skal danse, feste og nyde det”. Lysten til at spille live er fuldstændig gennemgående og meget tydelig at mærke ved alle bandmedlemmerne. Det handler om at sparke gang i en vild fest, også selvom derkun er tredive tilskuere. Marvin uddyber: ”Jo mere vi bevæger os på scenen, jo mere bevæger publikum sig”. Selvom The Marvins koncerter skal være en fest, er der også grænser for meget de vil ’please’ publikum, fastslår Jonathan: ”Selvfølgelig skal vi have det sjovt, men jeg vil aldrig spille noget jeg ikke er hundrede procent tilfreds med”. Det kan være en svær balancegang mellem at spille hvad folk ønsker at høre, og ens eget musikalsk udtryk. Men drengene holder fast i, at de er seriøse omkring deres musik. The Marvins har ikke spillet så mange koncerter endnu, til gengæld prøver de at genskabe intensiteten fra en koncert hver gang de øver. Andreas Gai: ”Når vi øver giver vi lige så meget energi som når vi spiller live, vi er hundrede procent på!”. Netop energien er kendetegnede for bandet, lige meget hvad de laver giver de 100 procent alle sammen, og måske netop derfor har deres arbejde allerede båret frugt.

Studietid?
De seneste otte måneder The Marvins, produceret rigtig meget musik, men har ikke været i studiet endnu. Selvom drengene er ved at finde deres egen lyd og udtryk, er ikke de så sikre at de vil i studiet endnu. ”Vi skal på et tidspunkt have indspillet vores numre i et studie, men det er vi ikke helt klar til endnu. Det skal være perfekt inden vi gå i studiet”, forklarer Malte Emil. Selvom bandet har fået mulighed for at indspille demo i studie, fortrækker de at lade den kreative proces få frie tøjler et stykke tid endnu.

Musikbranchen = mainstream
Når snakken falder på musikbranchen er der tydelige holdninger at mærke. Det er svært at være et upcoming band der ikke passer ind i et P3’s mainstream billede. Malte Emil forklarer: “Det generelt en meget ærgerlig tendens, for der folk der lytter til radioen er også kommet ind i en dårlig vane med kun at ville høre ’mainstream’. Større diversitet i musikbranchen, og forskellige komposition i sangenes opbygning vil gøre det forvirrende at høre radio. Det er et spørgsmål om mentalitet”

Bærer det frugt forsætter vi
Bandmedlemmerne tænker ikke så meget på fremtiden, det handler om at have det sjovt her og nu. Indtil videre har de mange timer i øveren båret frugt, og så længe det bliver ved, bliver The Marvins ved. Hold øje med dem på www. bandbase.dk/marvins eller www.myspace.com/marvins1

Kort beskrivelse af bandet (bandnavn, genre, medlemmer osv.), link til demo eller MySpace el.lign. og kontaktoplysninger (mail og tlf.)