Der behøves ikke at medbringe materialer, da vi vil supplere med alle nødvendige ting. Så kom og vær med, når der bliver gennemgået symboler, skygger og figurer!

Workshoppen starter kl. 20:00 og forventes slut kl. 22:00 og der vil naturligvis være fri entre.

Waldo and Marsha
Spillet samen siden: Foråret 2009
Genre: Energisk rock

Medlemmer:
Andreas Murga – vokal
Mathias Klysner – guitar
Niklas Årup Grool – keys/guitar
Viktor Berntsen – bas
Mads Muurholm – trommer
Mikkel Kruse – guitar
Jakob Vinter – trommer
Morten Danielsen – guitar

Navn: Bandnavnet er hentet fra en novelle skrevet af Lou Reed, forsanger i Velvet Underground. Waldo and Marsha er to karakterer i denne novelle.

Liveshows coming up: Emergenza musikfestival, 5. marts, Studenterhuset.

En mur af lyd
De otte musikere har alle deres musikalske rødder i 60’ernes sprudlende rockscene, og inspirationen fra Velvet Underground er tydelig. På trods af fascinationen over denne musik-epo¬ke, skiller Waldo and Marsha sig væsentligt ud fra den gængse rock¬scene, der henter in-spi¬ration i 60’erne. Mads Muurholm forklarer: ”Vi lyder ikke som et 60’er band. Vi er otte personer, og har derfor også en helt anden lyd”. Udover netop at være otte personligheder, er drengene bevidste om, at deres musik ikke er nyskabende: ”Det er alle klichéerne, der gør os anderledes. Der er utrolig mange rock klicheer i vores musik, der er brugt 100 gange før, men fordi vi bliver ved med at bruge dem, har vi fået vores egen lyd”, forklarer sanger Andreas Murga.

Mindspot har igennem tiden haft flere kunstnere, der bevidst forsøger at fralægge sig alle klicheer, ved blandt andet at lave revisionistiske kompositioner og sammensætninger. Bandmedlemmerne i Waldo and Marsha er fuldt bevidste om, at deres musik ikke udfordrer genrekonventioner. ”Vi er ærlige som band, vi prøver ikke at være noget nyt. Det skal bare være gode rocksange”, understreger bassist Viktor Berntsen. Netop ønsket om at lave gode, melodiske rockkompositioner er det centrale for Waldo and Marsha. Viktor Berntsen forklarer: ”Typisk forbinder man de mere melodiske kompositioner med 4-5 mands band, derfor er det også fedt at skabe det otte mand. Netop fordi det giver mulighed for mere fyldige kompositioner – som en mur af lyd”. Det er primært Andreas Murga, der skaber Waldo and Marsha’s tekstunivers, men det er musikken, der kommer i første række. Teksterne er umiddelbare og skal forstås, som de er. De gode melodier og sange er mere vigtige end de ’dybe’ tekster. Måske også for at være tro mod genren.

Dynamik
Waldo and Marsha er et relativt nyt opstartet band fra foråret 2009, og deres ambitionsniveau, og fremtid er langt fra entydig. Der er en tydelig dynamik og energi blandt drengene, der bl.a. kommer til udtryk gennem en række uenigheder under interviewet. Netop denne dyna-mik bliver afgørende i musikken – for Waldo and Marsha har en smittende energi. Oktetten skaber en masse i kraft af deres antal og entusiasme, men det skaber også en række praktiske ben¬spænd at være otte. De er næsten alle involveret i andre bands eller musikalske projekter, og det kan derfor være svært at finde tid til at øve. Derudover kan otte instrumenter til tider skabe et forvirrende og komplekst lydbillede, Viktor Berntsen forklarer: ”Indimellem må vi udelade instrumenter i vers eller omkvæd. Det er dog ikke noget problem, for vi tænker mere som et band end som enkelt personer” – Interessen for den gode lyd er altså større end egoet. Bandmedlemmernes indstilling til musikken og fællesskabet virker meget direkte. Der ligger ikke dybere overvejelser til grund for valg af det ene og det andet, der ligger blot en glæde ved at være sammen, spille musik og have det sjovt.

Fra idé til virkelighed
Der er fra band til band vidt forskellige opfattelser af, hvornår og hvordan musik og tekst skal skrives. At en rockoktet er i stand til i samlet flok at jamme sig frem til nye numre, er meget imponerende. Viktor forklarer: ”Musikken bliver ikke skrevet på forhånd, men heller ikke 100% i øvelokalet”. Som oftest er det sanger Andreas Murga, der i udgangspunktet har en idé. ”Typisk er jeg bare kommet med en lille akkordsammensætning, der ikke nødvendigvis giver særligt meget mening”, fortæller Andreas. At Waldo and Marsha er et kreativt og dynamisk band kommer herefter til udtryk: ”En af de store kvaliteter ved dette band er, at vi sammen kan udvikle noget fra en lille idé til en færdig sang”, siger Andreas. Det lykkes i de fleste tilfælde at påvirke musikken med forskellige vinkler. ”Vi har forskellige musikalske udgangspunkter, så vi præger musikken med udgangspunkt i forskellige undergenrer indenfor rocken”, forklarer Mads. Derfor er den ’røde tråd’ heller ikke entydig i Waldo and Marsha. Dette hænger måske også sammen med, at bandmedlemmerne aldrig har forsøgt at genredefinere deres musik. ”Det er rigtig vigtigt ikke at lægge sig fast på en bestemt genre, for ikke at begrænse sig selv ift. muligheder og kreativitet”, siger Mads. Når der på trods af det, er en rimelig kontinuitet i Waldo and Marsha’s lyd, skyldes det nok nærmere en fælles forståelse af, hvad god rockmusik er!

Fremtid
”Den eneste stil, der er i bandet, er musikken”, siger Andreas Murga. Rock and roll har forskellige konventioner og normer. Arrogance og ligegyldighed overfor omgivelserne er typiske kendetegn for rockorkestre. Arrogancen blandt disse otte rockmusikere synes at ligge på et meget lille sted. Waldo and Marsha har ikke tænkt i dresscodes eller attitude. Som Andreas dementerer i ovenstående citat er den eneste fællesnævner en enorm glæde og entusiasme ved at spille god rock musik. ”Det afgørende er, at vi kan stå 100% inde for, det vi spiller og gør”, udbryder Viktor. Waldo and Marsha er ikke fortænkte eller snobbede. Dette musikalske projekt bærer præg af forhåbningen om, at musikalsk kvalitet kan bære igennem.

For nylig har bandet indspillet deres første fire sange, og tilfredsheden med indspilningen er stor. ”Denne demo beskriver godt vores band, som det er lige nu. Den kan godt bære, at blive sendt rundt til spillesteder etc.”, forsikrer Viktor. Optimismen og ambitionsniveauet er da også steget efter disse indspilninger: ”Efter vi har indspillet vores numre, har vi ligesom fået blod på tanden, nu tror vi virkelig på det”, forklarer Andreas. Sluttelig slår han fast: ”Vi spiller gode sange, og vi håber vi kan være med til at fremme den del af rocken, vi elsker! Derudover handler det om, at have det fedt med at spille musik!”

Kunst og Krea udstiller malerier på Hovedbiblioteket
Udstillingen i Mindspot på hovedbiblioteket udgør 10 malerier, hvor fokus har været det abstrakte gennem former og farver. Kombinationen mellem det abstrakte og de siden hen påmalede figurative omrids giver billederne et farverigt, moderne og naivistisk udtryk.

Kunstnerne
Dina Nielsen
Isabel Langagergaard
Tristan Thimmer
Kathrine Gjelstrup
Nicoline Hansen
Cecilie Hansen
Johanne Jensen
Magnus Miltersen
Julia Florkiewicz
Sara Werk     

Skolens hjemmeside: www.jakobskolen-aarhus.dk

Melankolsk med et strejf af humor
Jakobs musik er ikke nyskabende i genre eller form. Den organiske soulinspirerede musik har rødder i både Dylan og Cash. Musikken er tidløs, og kunne lige såvel være skrevet for 30 eller 40 år siden. Jakob udfordrer ikke genrekonventioner eller de musikalske normer, men hans musik rummer en utrolig dybde og en musikalske begavelse, der gør den yderst interessant. Den 13. februar kommer hans nye EP ’In The Disguise of Me’ i omløb. Der er en fælles præmis for de fire numre på EP´en, Jakob forklarer: ”Alle sangene på min EP tager udgangspunkt i noget jeg følte meget inderligt, da jeg skrev dem”. Netop inderligheden er et bærende element i Jakobs musik. Musikken griber dig og fører dig ind i en følelse, en stemning!
Fascination af bl.a. Bob Dylan beror på netop omtalte evne, han kan virkelig beskrive en følelse: ”Det er dét, der fascinerer, Dylan kan få en bestemt følelse ud i en sang. Han kan sætte sig i andres sted, som en skuespiller”. Hvis der er genkendelighed mellem værk og kunster, har det som regel ramt noget rigtigt, og denne sammenhæng synes Jakob at være bevidst om: ”Det lyder som mig, og jeg kender ikke nogen, der som mig”. Der skabes noget unikt i det øjeblik kunstneren kan vise noget ærligt om sig selv, og dette kunststykke mestrer Jakob.
For mange musikere er præcise genredefinitioner og beskrivelser svære, idet man hurtigt kan begrænse sig selv indenfor en bestemt genre. Med et smil på læben, siger Jakob dog: ”Generelt er min musik melankolsk med et strejf af humor”.

De upolerede detaljer
For Jakob er sammenspillet mellem tekst og musik afgørende. I de tidlige år af hans musikalske karriere drejede det sig primært om at give poesi en musikalsk form. Det er derfor naturligt, at teksterne skrives først, og derefter skabes musikken ud fra den følelse, teksten indeholder. Hvis idéen er god og kvaliteten i orden, skal det have lov at bære igennem: ”Jeg kan ikke så godt lide at gennemarbejde det, så det bliver for fint poleret – detaljerne og de små fejl må ikke gå tabt ”. Jakob lytter ikke sine optagelser igennem hundredvis af gange for, at finde mindre fejl: ”Det ødelægger oplevelsen for mig. Hvis man indspiller en god idé, kan man selv blive ved med at finde detaljer”, forklarer han, og uddyber: ”Selvfølgelig skal jeg være super tilfreds, men det er jeg også trods skønhedsfejl”.

Evigt foranderligt
”De koncerter jeg har spillet, har alle været meget forskellige, og det er vigtigt at skabe en unik oplevelse fra gang til gang”, fortæller Jakob. Ønsket om forandring imødekommer Jakob bl.a. ved hyppigt at udskifte medlemmer i hans backinggruppe: ”Mange af dem der spiller i mit band lige nu, kender ikke rigtig hinanden. Det er dog vigtigt, at vi lærer hinanden at kende, for på den måde får vi også et fælles udtryk”. På trods af den relativt store udskiftning i backingbandet, sker der en vigtig påvirkning, når bandmedlemmerne spiller numrene igennem. Som oftest har Jakob færdigkomponeret et stykke musik : ”Jeg har en klar idé, men er samtidig åben overfor ændringer” forklarer han, og tilføjer: ”Jeg vælger de folk jeg gør, fordi de har en særlig feeling og tilgang til musikken”. De musikere, der spiller med Jakob, bidrager også til at musikken er i evig proces: ”Min egen opfattelse af sangene udvikles gennem forskellige musikeres fortolkninger”.

For nogle bands er det afgørende, at folk danser når de spiller live, for andre er det afgørende, at folk får udvidet deres musikalske horisont. For Jakob er det afgørende, at det kan mærkes, at musikken er skrevet med rod i oprigtige følelser: ”Jeg håber, folk får en følelse, når de hører min musik, det behøver ikke at være min følelse. Hvis mine sange kan fortolkes på mange forskellige måder, viser det mig, at det ikke er et kedeligt stykke kunst”.

På trods af ønsket om evig forandring, er det i øjeblikket planen at fastholde den nuværende konstellation. ”Jeg vil gerne have denne gruppe et stykke tid. Det vi har fundet frem til på meget kort tid er ret fantastisk, og jeg tror på vi kan få endnu mere ud af dem”.

En hobby med indbygget job i
De fleste musikere har et mål, der overskygger det meste andet: At kunne leve af at skrive og spille musik, og det er da også et klart formuleret ønske hos Jakob: ”Jeg vil gerne kunne leve af det, og være absolut uafhængig af andre indtægtskilder. Jeg gør det, fordi jeg elsker det – det er uden tvivl højeste prioritet!”.
For up-comning musikere er netop uafhængigheden meget afgørende for muligheden for at bevare sin egen lyd og ideer, og det har Jakob taget den direkte konsekvens af ”Jeg har valgt ikke at gå ’pladeselskabsvejen’, fordi jeg på den måde får mere indflydelse på min egen lyd og musik”. Den tidligere omtalte EP, som Jakob har betalt af egen lomme, udkommer ved en release fest på Sigfreds Kaffebar. Forhåbningerne til denne koncert er ikke små: ”Jeg håber, at release festen kan sætte gang i noget, jeg håber at kunne udvide publikum, og sprede min musik meget mere”.

P3 har ofte været udskældt for at have en meget snæver definition af, hvad der kan spilles i radioen, og det har tvunget en del bands til at gå på kompromis med deres musikalske projekter. For Jakob er dette fuldstændig udelukket: “Jeg vil slet ikke spilles på P3, hvis de ikke vil have mine numre som de er, så kan jeg ligeså godt spille for mig selv”. En kompromisløs promovering er alfa omega for up-coming kunstnere, det er et sprudlende marked med mange udbud og efterspørgsler, hvor man skal skille sig ud fra den store masse.

Jakob har i første omgang fokuseret på én ting i denne proces: ”Jeg har lavet min musik, og fokuseret på at gøre det ordentligt”. Filosofien bag denne forholdsvis enkle tankegang er, at hvis kvaliteten af produktet er god, vil dette i de fleste tilfælde kunne bære rigtig langt!

Til sidst en opfordring: Hvis du vil opleve release på Jakobs nye EP, så mød op på Sigfreds Kaffebar den 13. februar kl. 20.00.

Organisk elektronisk
De fem musikere, der tilsammen udgør det relativt nyopstartede band ’85dB’, kommer fra vidt forskellige musikalske baggrunde og traditioner, fra klassisk over jazz til rock. Den kvindelige vokalist og synth Malene havde inden ’85dB’ meget erfaring indenfor den klassisk skole: ”Jeg har spillet klassisk klaver i tolv år, og synger også i klassisk kor. Den elektroniske genre var en helt ny verden for mig, derfor var den helt vildt spændende at prøve kræfter med”, siger hun. De varierende musikalske baggrunde og erfaringer er uden tvivl en af 85dBs største styrker. Malene udbryder: ”Min stemme har haft en anden træning, end hvis jeg kun havde sunget rytmisk, og det tilføjer noget til musikken”. Mads tilføjer: ”Også fordi den skiller sig ud fra den vokal, man normalt hører i dance musik”

I første omgang var det på Egil’s initiativ, at 85db spillede sammen. Dette initiativ udsprang af lysten til at spille elektronisk dance præget af musik på ’rigtige’ instrumenter. Genren skulle udfordres, for folk trænger til at få en anderledes oplevelse af elektronisk musik. Derfor samlede Egil gruppen, der efter få startvanskeligheder har fungeret i nuværende konstellation i snart to år. På nær bassisten Sven læser alle bandmedlemmerne musikvidenskab på Århus Universitet.

Selvom det musikalske udtryk naturligt har ændret sig undervejs, har der gennem projektet været nogenlunde konsensus omkring ’den røde tråd’, der skal være i musikken. På bandets My Space og bandbase profil, kan man læse, at der fra starten har været et ønske om at give publikum en ’stor lydoplevelse’ ved at omsætte dance genrens lydbillede til instrumenter og vokal – ”Selvom vi grundlæggende er enige om det ’musikalske projekt’, har vores musik stadig mange forskellige retninger. De tre numre vi [har færdigindspillet] i øjeblikket, som vi arbejder på at indspille, er meget forskellige i form/udtryk”, forklarer Rune. ”Det afgørende er, at det er fedt at lytte til – vi spiller trance og dance, men introducerer også elementer fra andre genrer”, siger Egil.

Fra skærm til instrument
Egil, der i første omgang var idemand til bandet, står også for den primære komponering og tekstskrivning. Som oftest færdigkomponerer Egil et stykke musik på computeren, som han derefter tager med i øvelokalet. Der er naturligvis en række benspænd i overgangen fra skærm til instrument. Hvor den elektroniske genre normalt har frie rammer, ligger der en række begrænsninger, når musikken skal omsættes til instrumenter. Egil forklarer: ”Fx beatdelen, almindeligvis bruger man mange forskellige slags hihat og lilletromme, for at få en lækker og fyldig lyd. Den mulighed har jeg ikke. Det skal være muligt at spille live!” Selvom det lægger nogle begrænsninger, er det samtidig den udfordring, der er interessant.

De fem bandmedlemmer så helst, at de kunne klare sig uden et backtrack i de fleste sange, men indimellem kan det være svært at få lyden fyldig nok. Egil forklarer: ”Et backtrack kan indimellem tilføje nogle gode ting, men det må sgu aldrig være det, der tager over. Vi er utrolig glade for selv at spille musik”. Mads udbryder, ”Det handler også om, at publikum skal kunne gennemskue, hvem der egentlig laver hvad. Lytteoplevelsen bliver langt større, når du kan se og gennemskue musikken”. Det er primært Egil der komponerer musikken og skriver teksterne. Der sker en vigtig påvirkning i transformation fra computer til instrument. I denne proces bliver det til musik, og hver af musikerne tilføjer et personligt præg. Måske er det de forskellige musikalske baggrunde eller den brede kompetence, der slutteligt giver det professionelle lydbillede en alsidighed, som gør det svært umiddelbart at generedefinere 85dB.

En kogende natklub, en sen nattetime
Gennem interviewet bliver lysten og glæden ved at spille live stadig tydeligere. De fem musikere lægger på ingen måde skjul på, at musikken er skrevet med henblik på, at sparke gang i en vild fest på en tætpakket natklub en sen nattetime. ”Vi tænker meget over, hvordan vi kombinerer og sammensætter vores sæt, så intensiteten bliver rigtig og høj hele vejen igennem”, siger Egil. Mads udbryder: ”Det er en søgen efter det ideelle sæt, hvilket naturligvis ikke findes. Det skal være lytteoplevelsen der forstærkes af en visuel sammenhæng mellem, det man ser og hører. Vi arbejder for tiden meget med det. Vi vil gerne udvide det visuelle klubudtryk, for vores musik henvender sig til en nattestemning, hvor det visuelle er afgørende”.

Ligesom det for de fleste af bandmedlemmerne var en ny oplevelse at beskæftige sig med elektronisk musik, er genren også ny for mange af 85dB publikummer. Egil forklarer: ”Det er lidt ligesom om, at vi åbner døren til en helt ny verden for mange af vores publikummer, og det er fedt”. 85dB har optrådt vidt forskellige steder, og dermed også for en bred gruppe af mennesker. Der er uden tvivl vidt forskelligt klientel på Fairbar, Studenterhuset osv. På trods af det, virker det som om, de generelt er blevet taget godt imod. Malene erindrer, ”Det er lidt sjovt at lægge mærke til, hvordan folk tager imod det. Først står de og kigger lidt, men lige så stille kommer der mere og mere af kroppen med, og til sidst danser de!” 85dB skal opleves på en scene, hvor lyden og lyset er i orden, og der vist ingen tvivl om, at de fem bandmedlemmer vil gøre, hvad de kan for at give dig en oplevelse. ”Vi giver folk en god og anderledes musikalske oplevelse, men det skal også være en fest, hvor folk skal danse og have det sjovt”, fastslår Mads.

Den 15. februar 2008 vedtog EU et direktiv, der fastlagde en grænse på 85 decibel. Alt derover er skadeligt for hørelsen. Den musik 85dB producerer indbyder ikke umiddelbart til at blive afspillet lavt. ”Man skal kunne mærke bassen i maven, i det hele taget musikken i hele kroppen”, forklarer Rune. “Derfor skal navnet også forstås som en ironisk kommentar til dette direktiv. Endvidere er navnet let genkendeligt. Hvis 85dB bliver nævnt i andre sammenhænge forbinder folk det måske med os, det ville være fedt”, siger Egil.

Et interessant indspark i et sprudlende vækstlag
Den danske elektroniske scene har de seneste fem år gennemgået en sprudlende udvikling. Bl.a. har front ikoner som Trentemøller udbredt kendskabet til den elektroniske genre. Det spirer og bobler overalt, hvor man end kigger hen, dukker der elektronisk musik op med vidt forskellige retninger og udtryk. Den elektroniske genre rummer mange muligheder, det er da også gået op for flere danske rockorkestre, der bruger de elektroniske elementer i rocken. Der er en afgørende forskel på bands som Spleen United og Dúné. Egil forklarer: ”Der er mange bands, der eksperimenterer med den elektronisk genre, men det er oftest med udgangspunkt i rock eller pop. Vi udspringer fra dance, og bruger elementer fra eksempelvis rocken”. Selvom den elektroniske genre er i vækst, ser 85dB udpræget lyst på fremtiden, bl.a. pga. stor og betydelig erfaring fra tidligere musikalske projekter. ”Vi har en forståelse for, hvorledes musikmiljøet hænger sammen, og hvordan man bedst håndterer promovering, booking osv.”, siger Egil. Den positive tro på fremtiden og eget musikalske projekt er tydelig, og 85dB er et interessant indslag i sprudlende vækstlag. Afslutningsvis tilføjer Mads, ”Vi er langt fremme, ja vi er måske lidt selvglade, men vi tror på, vi virkelig har noget at have det i!”

Hermed en opfordring til at se og høre 85dB live!

Musikalsk legeplads
Siden de tre erfarne musikere Andreas Boesing, Jakob Bruno og Martin Sahlertz fandt sammen, er det gået stærkt! Med et hav af jobs kan man roligt sige, at Yuno har været en succes fra starten. Andreas Boesii fortæller: ”Jeg bliver helt forpustet, når jeg tænker tilbage på de sidste måneder, for det er gået så stærkt!” De tre musikere spiller alle i andre bands; Andreas har de sidste fem år spillet i det dansksprogede rockband Virtue, mens Jakob og Martin har været og er aktive i henholdsvis Easy Tiger og Annasaid. Derfor var Yuno fra start af tænkt som en musikalsk legeplads, et kreativt frirum som skulle rumme mulighed for at få afløb for alle de originale ideer, der ophober sig med tiden. Det viste sig hurtigt, at dette skulle blive et frugtbart frirum. ”Vi fandt hurtigt ud af, at lige meget hvad vi kastede sammen, blev det fedt – der kom et nyt nummer ud af hver øver”, erindrer Andreas.

Beethovens femte symfoni og gennemsigtige malerdragter
Det store gennembrud for Yuno kom allerede efter en måned. De ansøgte om deltagelse i den københavnske musikfestival Stark og blev optaget! Inden koncerten blev de promoveret kraftigt af festivalen, og Yuno besluttede at kvittere med et spektakulært liveshow. Koncerten forløb som følger: Alt lys går ud, Mozarts femte symfoni brager ud gennem højtalerne. Den bliver ved provokerende længe, indtil Andreas banker igennem med en heftig rundgang på trommerne. Derefter letter taget, og publikum danser med! Andreas beretter: ”Vi havde indkøbt nogle hvide malerdragter, der først i sidste øjeblik viste sig at være gennemsigtige, så vi gik på scenen i underbusker og gennemsigtige malerdragter”. Foran scenen observeres dansende kendisser som guitaristen fra Figurines.

Siden dette velplanlagte liveshow har der ikke manglet muligheder for Yuno. Dette skyldes måske modet til at satse, Andreas forklarer: ”Det var en vild oplevelse at lægge noget så ærligt ud, det kunne ligeså godt være faldet fuldstændig til jorden!” For unge upcoming bands handler det i høj grad om at skille sig ud fra den brede masse af spirende kunstnere. Det er lykkedes Yuno at slå deres navn fast fra første færd – med energi og opsigtvækkende selviscenesættelse har Yuno skabt en bølge af succes, de siden hen har kunnet ride på.

Tilfældige tekster
Yunos tekster bliver såvel som deres musik produceret enormt hurtigt og til tider tilfældigt. Dette står for Andreas i stor kontrast til hans andet band ’Virtue’, ”Vores måde at producere tekster kan godt virke enormt provokerende, da tekstskrivning normalvis er en lang og personlig proces”. Typisk mumler Jakob tilfældige ord ind over en sang og forsøger derefter at udrede, hvad han egentligt fik sagt, andre gange improviserer han fra vers til vers og lader udelukkende omkvædet være bestemt, inden bandet går på. Andreas siger, ”Yuno handler om at prøve at ting af, Yuno handler om lade den kreative energi finder sine egne grænser.”

Føl jer kæmpestore!
Yuno er en solstrålehistorie om, hvor hurtigt kreativ energi og musikalsk kunnen kan blive omsat til live jobs og anerkendelse. Men Yuno er også historien om et band, der har erkendt, at musikken skal være dansabel og teksten catchy, hvis man ønsker succes!

Promovering og kontakter er alfa omega, hvis man vil noget med sin musik. Man skal være en hardcore sælger, der kan stå inde for sit produkt. Andreas giver følgende råd videre til spirende musikanter i Århus: “Giv den gas – husk at janteloven ikke gælder i musikbranchen. I skal føle jer kæmpe store fra 1. sekund.”

Drone er kompliceret, storladen og eksperimenterende rockmusik! Deres musik skal være emme af iderighed og kreativitet, men det skal være også være progressivt og udfordrende!

10.000 timer
Rasmus Cederlund og Morten Nygård havde fornyeligt hørt en forfatter udtale, at hvis man ønskede at blive god til noget, skulle man starte med at øve sig 10.000 timer. At ideen om 10.000 øvetimer, på det seneste er blevet diskuteret en del i bandet, fortæller en meget om deres ambitionsniveau. De øver fire gange ugentligt, al den tid der kan ofres på musikken, bliver ofret på musikken! Der findes flere årsager til det store engagement for bandmedlemmerne. For det første nærer de alle en enorm kærlighed til musikken, og det at udtrykke sig kreativt. Men for det andet har de alle et ønske om at ændre mange grundlæggende samfundsforhold: ”Vi vil gerne bryde med mange af de dogmer, der eksisterer i vores samfund.” Erklærer Rasmus Cederlund, han uddyber ”Hvis den trekantede klods ikke passer ned i den firkantede kasse, leder man ikke efter en trekantet kasse.” Altså opdeler man folk i på forhånd givende kasser, uden at kigge på deres baggrund og hvem de egentlig er.

En bedre verden er mulig! Denne tro på forandring er formentlig en af de vigtigste holdepunkter i bandet, for bandet skal være mere end et band. Bandet skal være et omdrejningspunkt for mange ting, for fester og events, men bandet skal også repræsentere en ide om, hvordan livet skal leves: ”Vi lever i en verden der konstant giver os flere og flere muligheder. Hvis vi skal kunne navigere i den verden, skal vi i højere grad kunne bruge vores naturlige intuition”.  Intuition er et nøgleord for Drone. Man skal følge sin drømme uafhængigt af samfundets dogmer eller normer!

Mystiske intertekstuelle tekster
En tidligere garage på Søren Frichs vej, er i løbet af det seneste år blevet omdannet til et øvelokale for Drone. I dag er det et sammensurium af instrumenter, cigaretskodder, øldåser og bøger! De tre drenge læser rigtig meget, og det er tydeligt. Der går ikke fem minutter mellem at de på skift referere til større litterære værker, som fx det gamle testamente eller mayakalenderen.

De finder det interessant, at bygge deres tekster op omkring mystiske sagn eller historier. Disse mytiske fortællinger viser ofte noget om almengyldige sociale forhold. Det kan give teksterne et interessant perspektiv, og en længere gyldighed.

Bandet laver også mere direkte tekster, med punchlines og sætninger der alle kredser om denne samme kerne. For bandmedlemmerne er det ydermere utrolig vigtigt, at der en tydelige sammenhæng mellem tekst og musik, Rasmus Cederlund forklarer: ”Tekst og musik skal være i en form symbiose, de skal spille tæt sammen” Rasmus Sjøgren uddyber: ”Der kan til tider ligge bestemte ord eller følelser i et riff eller en rytme, på den måde skal teksten udtrykke musikken og omvendt” Selvom Drones tekstovervejelser kan virke meget dybe og komplicerede, er de også bevidste om at skabe musik, der kan forstås på mange niveauer: ”Selvfølgelig skal der også været noget ’cathcy’. Noget som man umiddelbart kan relatere til. Derudover skulle der gerne være noget dybere og mere langtidsholdbart”

Oplevelsen af en blå himmel
”At komme ud og opleve at man er andet et øvelokaleband, er enorm bekræftelse som er rigtig fed at få!” fortæller Morten Nygaard. Når Drone har spillet live skal publikum stå tilbage med en oplevelse, en inspiration de kan tage med videre. Rasmus Cederlund fortæller: ”Hvis du har hørt et smukt stykke musik, kan du ikke forklare hvorfor det er smukt, men der har inspireret og præget dig. Det er dét musikken kan, som er helt fantastisk, det er sådanne oplevelser vi gerne vil give videre”. Udover inspiration, har bandet, som ovenover forklaret, et ønske om at bryde med mange faste dogmer i samfundet. Men koncerterne skal ikke være prædiker eller politiske taler ”Vi ønsker ikke tvinge nogen holdninger ned over hovedet på folk, de må selv tage stilling til de budskaber der ligger i vores tekster.” fastslår Rasmus Sjøgren.

I 2008 spillede Drone på Voxhall i Århus, dette står stadig som en af de absolut største live oplevelser. Efter at være gået videre fra de indledende runder til Emergenza (konkurrence for upcomning bands), stod de med chancen for at spille på Voxhall. Rasmus Sjøgren beretter: ”Det var rigtig fedt. Der var et par hundrede mennesker, der tilmed gav rigtig god respons. Det blev taget mere seriøst, og vi fik rigtig mange fede kommentarer” Rasmus Cederlund forklarer udbyder: ”Alene det at vi ikke kom nede fra publikum, men ude bagfra, gav det en anden dimension. Det var med til at skabe en illusion om, at vi var nogen andre ’mennesker’, at vi kunne noget andet” God musik skal kort sagt, spilles under gode forhold.

Kompromisløse og dedikerede
”Jeg føler ikke rigtig, at jeg har noget valg. Der er konstant flow i min inspiration og det er bare nød til at komme ud!” siger Rasmus Sjøgren, ”Derudover, er de processer der ligger i at skabe musik, enormt fede. Jeg glæder mig hver eneste gang vi skal spille live, hver eneste gang vi skal øve”. Morten Nygård tilføjer ”Der ligger ikke nogen frustrationer i at øve fire gange om ugen, frustrationen ligger i ikke at blive anerkendt” Selvom det i lang tid har været op ad bakke for Drone, og småt med anerkendende skulderklap, er det nu begyndt at gå den anden vej, det hårde og ambitiøse arbejde, bærer endelig frugt. Live jobs kommer nemmere osv.

De tre drenge er meget bevidste om, at en stor del af æren højst sandsynligt skal tilskrives den nyfundne manager Hasna. Rasmus Sjøgren forklarer:” Alene det, at det er en anden, der eksempelvis kontakter spillestederne giver en enorm fordel. På den måde ved de minimum at der er en anden der kan stå inde for musikken”

Udover et stigende antal af liveshows, er Drone på det seneste blevet anerkendt fra flere sider. Fornyeligt blev de kontaktet af islænderen August Gudbjorson fra firmaet Nebonmedia, der ønsker at producere en musikvideo med dem i forbindelse med deres nyeste EP, ”Do what you will”. Musikvideoen skulle være klar i uge 41.

Tjek dem ud
Hvis du har lyst til at høre eller se et band, der udfordrer dine øre lidt mere end det sædvanlige, skal du helt klart tjekke dem ud. Hvis du har lyst til blive bekræftet i art rocken bestemt ikke er død, skal du også tjekke dem ud. Det kan du gøre på følgende måder: Deres seneste EP er fornyeligt blevet placeret i musikforretningen ’Badstuerock’ i Badstuegade, hvor den kan afhentes gratis. Du kan også opleve dem live på hovedbiblioteket kl. 20.00 den sjette oktober. Hvis du ikke kan vente skal du tjekke deres profil på myspace, myspace.com/dronedk eller deres nyligt oprettede hjemmeside: droneonline.com

Et musikalsk kreativt projekt
I en lejlighed i det centrale Århus sidder fem drenge. De ryger smøger og drikker kaffe. Ironiske kommentarer flyver gennem luften, men sammenholdet mellem dem, er ikke til at tage fejl af. I December 2008 havde ’The Marvins’ deres første øver, og fra start fungerede de fem musikere godt sammen. Selvommusikken hurtigt kom til at svinge, var de noget uenige om hvilken form og udtryk musikken skulle have. Jonathan Boysen erindrer: ”Jeg måtte skære igennem.Nogle af de andre drenge ville gerne spille hardcore hiphop, men jeg var synes ikke det var vores stil. Vi skulle have musikken i højsædet!” Siden da har detværet et enormt vigtigt princip for bandet, at musikken skal vise, at de er gode musikere. Malte Emil uddyber: ”Musikken skal ikke bare underbygge rappen. Vi skal alle komme med inputs, så det færdige produkt bliver mere nuanceret” The Marvins sigter ikke efter at lyde som klassiskhiphop, reggae eller balkan.De sigter efter at lyde som The Marvins.

Af de ca. femten numre bandet har produceret er der ifølge Jonathan få der minder om hinanden. Selvom om det risikerer at forvirre publikum, er den kreative proces vigtig, mener Malte Emil: ”Selvfølgelig skal vi finde vores egne ben at stå på, men den kreative proces på vej derhen er spændende, og det giver også et mere gennemarbejdet og nuanceret produkt til slut.”

Lyrik skal komme fra hjertet
Det er primært Marvin Till der skriver teksterne i bandet. Teksterne ”Facaden er kastet bort”, ”I tænker kun på jeres rygte” og ” Soldat i krig”, har alle sammen en klar kommentar til deres omverden, mens nogen af de andre tekster har et mindre progressivt indhold. Får Marvin er det ikke afgørende at skrive tekster der alle bevæger sig indenfor det samme emne, han forklarer: ”Jeg skriver hvad der falder mig ind, jeg skriver om det der er relevant for mig, og på den måde håber jeg det bliver relevant for andre”. At det virker rigtig godt, fik bandet bekræftet da de spillede til en mindre musikfestival i Kasted nord for Århus. Folk havde lyttet til musikken på bandbase/myspace, og kunne synge med under koncerten!”
Marvin understreger at det hverken er et mål, at skrive sing a long sange eller tekster med et ekstremt indviklet indhold. Så længe man lader kreativiteten styrer, skal man tro på det virker.

Livekoncerter skal være en FEST!
Marvin Till: ”Folk skal danse, feste og nyde det”. Lysten til at spille live er fuldstændig gennemgående og meget tydelig at mærke ved alle bandmedlemmerne. Det handler om at sparke gang i en vild fest, også selvom derkun er tredive tilskuere. Marvin uddyber: ”Jo mere vi bevæger os på scenen, jo mere bevæger publikum sig”. Selvom The Marvins koncerter skal være en fest, er der også grænser for meget de vil ’please’ publikum, fastslår Jonathan: ”Selvfølgelig skal vi have det sjovt, men jeg vil aldrig spille noget jeg ikke er hundrede procent tilfreds med”. Det kan være en svær balancegang mellem at spille hvad folk ønsker at høre, og ens eget musikalsk udtryk. Men drengene holder fast i, at de er seriøse omkring deres musik. The Marvins har ikke spillet så mange koncerter endnu, til gengæld prøver de at genskabe intensiteten fra en koncert hver gang de øver. Andreas Gai: ”Når vi øver giver vi lige så meget energi som når vi spiller live, vi er hundrede procent på!”. Netop energien er kendetegnede for bandet, lige meget hvad de laver giver de 100 procent alle sammen, og måske netop derfor har deres arbejde allerede båret frugt.

Studietid?
De seneste otte måneder The Marvins, produceret rigtig meget musik, men har ikke været i studiet endnu. Selvom drengene er ved at finde deres egen lyd og udtryk, er ikke de så sikre at de vil i studiet endnu. ”Vi skal på et tidspunkt have indspillet vores numre i et studie, men det er vi ikke helt klar til endnu. Det skal være perfekt inden vi gå i studiet”, forklarer Malte Emil. Selvom bandet har fået mulighed for at indspille demo i studie, fortrækker de at lade den kreative proces få frie tøjler et stykke tid endnu.

Musikbranchen = mainstream
Når snakken falder på musikbranchen er der tydelige holdninger at mærke. Det er svært at være et upcoming band der ikke passer ind i et P3’s mainstream billede. Malte Emil forklarer: “Det generelt en meget ærgerlig tendens, for der folk der lytter til radioen er også kommet ind i en dårlig vane med kun at ville høre ’mainstream’. Større diversitet i musikbranchen, og forskellige komposition i sangenes opbygning vil gøre det forvirrende at høre radio. Det er et spørgsmål om mentalitet”

Bærer det frugt forsætter vi
Bandmedlemmerne tænker ikke så meget på fremtiden, det handler om at have det sjovt her og nu. Indtil videre har de mange timer i øveren båret frugt, og så længe det bliver ved, bliver The Marvins ved. Hold øje med dem på www. bandbase.dk/marvins eller www.myspace.com/marvins1